Af Ritzau - 10/08-16 14:40

Københavns Lufthavne fortsætter himmelflugtenKøbenhavns Lufthavne fortsætter himmelflugten

Det var et travlt halvår for Københavns Lufthavne med flere passagerer, flere penge og højere forventninger.

Københavns Lufthavne vokser og vokser. Første halvår 2016 var ingen undtagelse, da både omsætningen, resultatet og antallet af passagerer steg mærkbart.

Det viser regnskabet for de første seks måneder af 2016, hvor 13,7 millioner passagerer brugte lufthavnen, 11 procent mere end i samme periode sidste år.

- Den kraftige vækst afspejler Danmarks forbedrede tilgængelighed, som ikke bare gavner alle danskere, men også udenlandske turister og forretningsrejsende.

- Vi har de senere år arbejdet hårdt på at få tiltrukket nye ruter til København. Nye ruter åbner verden for danskerne, men tiltrækker i højere grad folk fra resten af verden, skriver Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavne, i en pressemeddelelse.

I tørre tal steg omsætningen i Københavns Lufthavne, der tæller Kastrup og Roskilde, til 2,1 milliarder kroner fra 1,9 milliarder kroner. Det gav et nettoresultat på 565 millioner kroner, små 100 millioner kroner mere end kunne noteres sidste år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress