Af Ritzau - 16/05-16 22:55; Opdateret: 16/05-16 23:21

Wednesday er tæt på comeback til Premier LeagueWednesday er tæt på comeback til Premier League

Efter 16 års Premier League-fravær skal Sheffield Wednesday i næste uge spille oprykningsfinale på Wembley.

Sheffield Wednesday får i næste weekend chancen for at gøre comeback i Premier League efter 16 års fravær.

Mandag aften avancerede den næsten 150 år gamle traditionsklub til playoff-finalen på Wembley, hvor det skal afgøres, hvem der følger Burnley og Middlesbrough op i den bedste engelske fodboldrække.

Fredag lagde Sheffield-spillerne fundamentet med en 2-0-sejr på hjemmebane over Brighton, og mandag aften fulgte holdet op med 1-1 på udebane.

Sheffield-klubbens portugisiske manager, Carlos Carvalhal, og hans spillere indledte aftenen i det sydlige England i strid modvind, da Brighton forsøgte at ryste gæsterne.

Efter små 20 minutter lykkedes det Lewis Dunk at skabe håb for Brighton med en scoring til 1-0, men bare ti minutter senere spolerede Ross Wallace stemningen med sin udligning til 1-1.

I playoff-finalen den 28. maj venter enten Hull City eller Derby. Hull står med de klart bedste muligheder efter en 3-0-sejr på udebane i det første opgør. Der er returkamp i Hull tirsdag aften.

Det vurderes, at vinderen af playoff-finalen sikrer sig indtægter på omkring 170 millioner pund svarende til 1,6 milliarder kroner.

Det er afgjort, at Aston Villa, Norwich og Newcastle rykker ud af Premier League.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress