08/02-16 13:09

Novo-kronprins fik 73 millioner med ud af dørenNovo-kronprins fik 73 millioner med ud af døren

Novos årsrapport fortæller om et imponerende gyldent håndtryk til Kåre Schultz, der smuttede til Lundbeck.

Kåre Schultz var af mange udset til at være det bedste bud på en afløser for Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen.

Men sidste år i maj valgte han at sige farvel til stillingen hos medicinalgiganten for i stedet at blive administrerende direktør hos Lundbeck.

Og den forhenværende viceadministrerende direktør fik et stort gyldent håndtryk med sig, da han forlod Novo.

Det viser selskabets årsrapport, der blev offentliggjort mandag. Her kan man læse, at Schultz foruden sin løn på 4,9 millioner kroner for fire måneders arbejde fik en ekstra bonus oven i hatten.

Han aftrædelsesordning inklusive en aktiebaseret bonus for 2015 og dele af 2016 udgør således 72,7 millioner kroner.

Årsrapporten afslører også, hvad Novos øvrige topledelse tjente i 2015.

Topscoreren er naturligvis Lars Rebien Sørensen, der af magasinet Harvard Business Review blev kåret som verdens bedste administrerende direktør sidste år.

Han tjente i alt 26,8 millioner kroner, hvoraf lønnen udgjorde 10,6 millioner, mens han har fået en tilsvarende bonus foruden pensionsindbetalinger for 5,3 millioner kroner.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress