Af Ritzau - 12/08-16 13:34; Opdateret: 12/08-16 13:55

29-årig mand skal i fængsel for trusler mod folketingsmedlem29-årig mand skal i fængsel for trusler mod folketingsmedlem

Folketingsmedlem Mai Mercado (K) blev i juni truet af en mand på Facebook. Manden skal nu i fængsel.

En 29-årig mand er fredag blevet idømt fem måneders ubetinget fængsel af Retten i Sønderborg for trusler og vidnetrusler mod folketingsmedlem for De Konservative Mai Mercado.

Det oplyser Pernille Bach Pedersen, der er sagens anklager.

Manden, der er fra Haderslev, modtog dommen.

Det var i juni i år, at den 29-årige mand truede politikeren på Facebook. Han skrev blandt andet og spurgte Mercado, om hun ville dø.

Den dømte mand truede politikeren, efter at hun havde hyldet politiets rydning af Pusher Street på Christiania i juni.

- Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da lige være TV2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania! I love it, skrev politikeren på sin Facebook-profil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress