Af Ritzau - 28/07-16 11:21; Opdateret: 28/07-16 11:34

Mols-Linien skal igen i retten for at sejle for stærktMols-Linien skal igen i retten for at sejle for stærkt

Mols-Linien og fem kaptajner er blevet tiltalt for at overskride hastigheden på ruten mellem Odden og Aarhus.

storybild

Anklagemyndigheden har rejst tiltalt mod rederiet Mols-Linien og fem kaptajner for at sejle for hurtigt under indsejling i Aarhus Havn. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Mindre end tre måneder efter at rederiet Mols-Linien og en af rederiets kaptajner fik bødestraf for at have sejlet alt for hurtigt på ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde, er den gal igen.

Nu er Mols-Linien og fem kaptajner blevet tiltalt for overtrædelse af søsikkerhedsloven ved at sejle for hurtigt under indsejling til Aarhus Havn. Det skriver Århus Stiftstidende.

Anklageskriftet handler ifølge bladet om 16 hastighedsoverskridelser, hvor rederiets færger under indsejlingen i Aarhus har sejlet med hastigheder på op til 30 knob på positioner, hvor hastigheden højst må være 14 knob. Altså dobbelt så hurtigt som tilladt.

Det er Søfartsstyrelsen, der har meldt Mols-Linien til politiet efter en række artikler i Århus Stiftstidende, hvor badegæster og andre fortalte om kæmpebølger fra færgerne.

I maj i år var sagens kerne netop en monsterbølge fra en af rederiets færger, der væltede ind over stranden syd for Sjællands Odde og forårsagede, at en kvinde, der gik på standen, brækkede benet.

Retten i Holbæk idømte rederiet og kaptajnen bøder på henholdsvis 30.000 kroner og 7500 kroner.

Kaptajnen blev fundet skyldig i ikke at have overholdt betingelserne for rutesejlads, mens rederiet ifølge retten har forsømt at sikre, at sejladstilladelsen blev overholdt.

Retten fastslog, at en af rederiets færger væsentligt oversteg den tilladte hastighed på 14 knob, og at færgen sejlede nærmere land end angivet i vilkårene for sejladsen.

Bølgen fra færgen tog en lille båd med sig, der styrede ind i kvindens knæ, så hun brækkede benet og måtte gennem en operation og et længere ophold i kørestol.

Mols-Linien har ikke ønsket at kommentere tiltalen over for Århus Stiftstidende.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress