Af Ritzau - 08/08-16 11:12

Boligejere i lejligheder vil få smæk af ny skattemodelBoligejere i lejligheder vil få smæk af ny skattemodel

God idé at omlægge to boligskatter til én, siger lektor. Men ejere af store lejligheder kommer til at betale.

En eventuel ny model for boligskatter i Danmark vil kunne mærkes på boligejernes pengepung.

Dem med hus og have vil nok juble, hvis det blå flertal gennemfører en ny model med kun én boligskat mod to i dag, men samtidig vil en anden gruppe nok være mindre positiv. Det siger Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Først og fremmest vil ejere af ejerlejligheder komme til at betale forholdsvis mere, mens ejere med meget grund - parcelhusejere - vil komme til at betale forholdsvis mindre, siger Morten Skak.

- Så nogle vil blive kede af det, mens andre vil blive glade, tilføjer han.

Ifølge dagbladet Børsen er et flertal i Folketinget klar til at tage et opgør med de to forskellige skatter for boligejere - grundskyld og ejendomsværdiskat.

Boligejere betaler i dag grundskyld til kommunen og ejendomsværdiskat til statskassen. Grundskylden er blevet kritiseret, fordi boligejere med have eller anden grund har kunnet se grundskylden stige år efter år.

Omvendt er ejere af en ejerlejlighed blevet skånet for skattestigninger, fordi ejendomsværdiskatten, der er en skat på selve boligen, har været fastfrosset siden 2002.

Men med en sammenlægning af boligskatterne vil en boligejer skulle betale det samme i skat, uanset om det er for tre millioner kroner lejlighed eller tre millioner kroner hus, der skal beskattes.

Og det kan der være gode argumenter for, mener Morten Skak.

- Det er fornuftigt, fordi det mange steder er lettere at fastslå den samlede ejendomsværdi og ikke kun grundværdien. Det hænger sammen med, at det kan være vanskeligt at fastsætte værdien af en grund, når der ikke rigtig handles grunde.

- Det gør der ikke ret meget i byområderne. Der handles typisk grund plus bygninger - den samlede ejendomsværdi, siger lektor Morten Skak.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress