08/02-16 14:11; Opdateret: 08/02-16 14:25

FN: 40.000 mennesker er ved at sulte ihjel i SydsudanFN: 40.000 mennesker er ved at sulte ihjel i Sydsudan

Mindst 40.000 mennesker er ved at dø af sult i krigszoner i Sydsudan, der er på randen af hungersnød.

Af en ny rapport fra FN mandag fremgår det, at mindst 40.000 mennesker lige nu er ved at sulte ihjel i krigszoner i Sydsudan, der er på randen af hungersnød.

I FN-rapporten beskrives nogle af de værste forhold i den mere end to år lange borgerkrig, der er præget af krigsforbrydelser, herunder blokader af fødevareforsyninger.

Fra FN lyder det, at situationen er "eskaleret", og at 2,8 millioner mennesker har brug for hjælp.

- Næsten en fjerdedel af landets befolkning har akut behov for fødevarehjælp, og mindst 40.000 mennesker er på randen af en katastrofe, siger FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, FN's Børneorganisation, Unicef, og FN's World Food Programme, WFP, i en fælles erklæring.

- Familier har gjort alt, hvad de kan, for at overleve, men de er ved at løbe tør for muligheder, siger Unicefs landechef i Sydsudan, Jonathan Veitch.

- Mange af de områder, hvor behovet for hjælp er størst, er utilgængelige på grund af sikkerhedssituationen i landet. Det er afgørende, at vi får ubegrænset adgang nu, siger han.

Mandagens advarsel kommer tre måneder efter den seneste rapport fra FN, der i oktober konkluderede, at der er en "konkret risiko for hungersnød", hvis ikke nødhjælpen når frem.

Den sydsudanske hær og oprørere i landet har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde den våbenhvile, der blev indgået med hjælp fra en international mægler i august sidste år.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress