07/02-16 12:58; Opdateret: 07/02-16 14:10

Golfstater er klar til at sende soldater til SyrienGolfstater er klar til at sende soldater til Syrien

De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien er klar til at sende landstyrker til borgerkrigen i Syrien.

De to største nationer i de USA-allierede Golfstater har nu meldt sig på banen med tilbud om at sende landstyrker ind i Syrien.

Søndag meddeler de Forenede Arabiske Emirater, at man er klar til at sætte ind med soldater på landjorden.

Emiraterne følger dermed trop på en udmelding fra Saudi-Arabien torsdag, som vil det samme og opfordrer USA til anlægge en mere klar kurs i konflikten.

- Vores holdning har hele tiden været, at en koalition mod Daesh (andet navn for Islamisk Stat, red.), er nødt til at inkludere landstyrker, siger Anwar Gargash, der er juniorudenrigsminister i De Forenede Arabiske Emirater, under en konference i Abu Dhabi.

Den vestlige koalition har modtaget en del kritik for ikke at inkludere tropper på landjorden.

De kurdiske tropper i Syrien, som den vestlige koalition samarbejder med, benytter sig som de eneste af landstyrker, og det har vist sig at være effektivt i kampen mod Islamisk Stat.

Golfstaternes Samarbejdsråd har ikke helt holdt sig uden for borgerkrigen i Syrien. Den regionale organisation er i forvejen direkte involveret i en saudiskledet militærindsats i Yemen, og den har indirekte sendt penge og våben til de syriske oprørere.

Ud over Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater består Golfstaternes Samarbejdsråd af Bahrain, Kuwait, Oman og Qatar.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress