Af Ritzau - 10/06-16 13:26

Mand kræves fængslet for overfald på skolebørn i AarhusMand kræves fængslet for overfald på skolebørn i Aarhus

Skolelærer og 21 skolebørn blev ifølge politiet truet af en 55-årig mand, der nu kræves varetægtsfængslet.

En skolelærer og hendes 21 elever blev for en uge siden overfuset og overfaldet af en mand i Aarhus.

Fredag er det lykkedes Østjyllands Politi at anholde en 55-årig mand, som mistænkes for at stå bag overfaldet.

Klokken 13.30 fremstilles han i et grundlovsforhør med henblik på at få ham fængslet.

Ifølge politiet er der tale om en mand uden fast bopæl, som sigtes for på H.H. Seedorffs Stræde i Aarhus at have truet skolelæreren og hendes 21 elever, der går i 2. klasse.

Manden skal sågar have slået et af børnene med en trommestik og skubbet til et andet.

Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor manden var vred. Men ifølge politiet skal han have råbt til alle børnene, at de ikke burde stå, hvor de gjorde.

Han skal også have truet skolelæreren med at stikke en trommestik ind i hendes øjne, smadre hendes briller og slå hende ihjel.

Manden blev anholdt klokken 09.22 på Klostertorv.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress