Af Ritzau - 06/07-16 14:04

Umuligt at indhente ingeniørmangel trods boostUmuligt at indhente ingeniørmangel trods boost

Det er en god dag for dansk erhvervsliv, der kan se frem til flere ingeniører at vælge imellem.

Det lysner, men vi er langt fra i mål.

Sådan opsummerer underdirektør ved Dansk Industri, Charlotte Rønhof, nyheden om, at langt flere har søgt ind på landet ingeniøruddannelser.

- Det er glædeligt, at så mange har valgt ingeniørvejen. Det har vi efterlyst i mange år, og de senere år har man åbnet øjnene for, at man også kan gå den vej, siger hun.

10 procent flere har søgt ind på civilingeniøruddannelserne som første prioritet i forhold til 2015.

Også på diplomuddannelserne kan man glæde sig over 11 procent flere ansøgere.

- Det er utroligt glædeligt for dansk erhvervsliv, der står over for en markant ingeniørmangel. Der er allerede områder, hvor det er svært at rekruttere, og når vi ser fremad bliver det kun værre, siger Charlotte Rønhof.

I en prognose, som Dansk Industri har udarbejdet sammen med Ingeniørforeningen, fremgår det, at Danmark kommer til at mangel 9300 ingeniører i 2025.

Og selv om man nu kan se frem til flere ingeniører, så går udviklingen for langsomt.

- Det kan vi ikke indhente. Der er ikke lang tid til 2025, og vi kan ikke nå at uddanne nok inden da, så vi bliver stadig nødt til at rekruttere i udlandet, siger Charlotte Rønhof.

Hun efterlyser en forbedret indsats for at gøre opmærksom på faget. Og den indsats begynder allerede i folkeskolen.

- Udfordringen er, at man skal starte i folkeskolen, hvor man skal have eleverne til at synes, at matematik og naturfag er spændende, så de også vælger det på gymnasiet og senere vælger en teknisk uddannelse, siger Charlotte Rønhof.

- Derfor glæder vi os også over søgningen til læreruddannelserne, fordi det er afgørende, at vi får nogle gode folkeskolelærere.

Antallet af ansøgninger til landets lærerseminarier steg med 16 procent sammenlignet med 2015.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress