Af Ritzau - 16/08-16 08:15; Opdateret: 16/08-16 09:10

Mand anholdt for at starte storbrand i CalifornienMand anholdt for at starte storbrand i Californien

Den 40-årige mand mistænkes for at stå bag flere brande, der har ødelagt flere end 175 hjem og forretninger.

Myndighederne i Californien har anholdt en 40-årig mand, som mistænkes for 17 tilfælde af brandstiftelse i den nordlige del af den amerikanske delstat i løbet af det seneste år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Han har begået en rædselsvækkende forbrydelse, siger chefen for brandvæsenet i Californien, Ken Pimlott, om den anholdte.

En omfattende brand raser lige nu omkring 130 kilometer nord for byen San Francisco og har hidtil ødelagt flere end 175 hjem og forretninger og tvunget hundredvis af beboere på flugt.

Trods de massive ødelæggelser er der ingen meldinger om dødsfald.

Flere end 1600 brandfolk er kaldt til området for at slukke ilden.

Mandag eftermiddag erklærede Californiens guvernør, demokraten Jerry Brown, dele af staten i undtagelsestilstand som følge af flere store brande.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress