Af Ritzau - 12/09-16 05:40

Oversvømmelser bliver ved med at koste liv i NordkoreaOversvømmelser bliver ved med at koste liv i Nordkorea

Dødstallet efter historisk voldsomme regnskyl i Nordkorea er nu oppe på 135, vurderer FN.

Dødstallet efter de omfattende oversvømmelser i Nordkorea er nu oppe på 135. Det oplyser FN ifølge nyhedsbureauet AFP. Næsten 400 mennesker er samtidig meldt savnet.

Af en FN-rapport fra sidste uge fremgik det med henvisning til data fra regimet i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, at 60 mennesker er omkommet på grund af de værste regnskyl i landet i årtier.

Over 44.000 mennesker er blevet gjort hjemløse langs floden Tumen, som delvist markerer grænsen til Kina og Rusland. Det skrev nyhedsbureauet Reuters søndag.

Det statslige nyhedsbureau i det isolerede lande har hverken givet oplysninger om dræbte eller kvæstede. Der er heller ingen præcise informationer om ødelæggelserne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress