Af Ritzau - 30/07-16 20:19

Danske U18-kvinder spiller sig i VM-finaleDanske U18-kvinder spiller sig i VM-finale

Danmark er klar til VM-finalen i håndbold for U18-kvinder søndag efter semifinalesejr over Norge.

De danske U18-håndboldkvinder er klar til VM-finalen søndag i Bratislava.

Det stod klart lørdag, da Danmark besejrede Norge 27-18 efter pauseføring 11-10 i den ene semifinale i Slovakiet.

Emma Friis blev dansk topscorer med seks mål, mens Nicoline Olsen og Kristina Jørgensen scorede henholdsvis fire og tre gange.

Den danske landstræner Heine Eriksen er stolt over præstationen og ser frem til VM-finalen.

- Norges suverænt bedste spiller sad ude, hvilket godt kunne ses og mærkes. Vi sørgede for at presse tempoet i vejret, som gjorde det svært for nordmændene.

- Vi er bare blevet bedre og bedre som turneringen er skredet frem. Jeg er så glad og imponeret over de her unge piger. Jeg synes, de spiller på et utroligt højt niveau, siger Heine Eriksen til Dansk Håndbold Forbunds (DHF) hjemmeside.

Danmarks modstander i finalen bliver vinderen af opgøret mellem Rusland og Sydkorea.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress