Af Ritzau - 14/08-16 11:15; Opdateret: 14/08-16 14:05

Skoleleder: Det kræver flere penge at holde på lærerneSkoleleder: Det kræver flere penge at holde på lærerne

Hver sjette nyuddannede lærer forlader folkeskolen efter første år. Kommunerne har et ansvar, mener formand.

storybild

En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver sjette nyuddannede lærer forlader folkeskolen inden for det første år og finder et andet arbejde uden for grundskolen. Arkivfoto. (Billede: Free/Sanne Vils Axelsen)

En mentorordning og måske et reduceret timeantal.

Det er nogle af de tiltag, der kan være med til at holde på de nyuddannede folkeskolelærer, lyder det fra Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Men det er ikke et nyt koncept og kræver flere penge, mener han.

En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver sjette nyuddannede lærer forlader folkeskolen inden for det første år og finder et andet arbejde uden for grundskolen.

Det er ikke hensigtsmæssigt, mener Claus Hjortdal.

- Det er ikke hensigtsmæssigt, og det skal vi kunne gøre bedre. Det er samfundsøkonomisk helt galt, at vi uddanner nogen, som stopper igen.

- Vi har brug for dem ude på skolerne, siger han og henviser til, at flere kommuner har svært ved at rekruttere lærere.

Det helt store spørgsmål er overgangen fra uddannelse til et fast job i folkeskolen. En overgang, der ifølge Claus Hjortdal bør være blødere og er et fælles ansvar fordelt mellem uddannelserne, kommunerne og de enkelte skoler.

- Der er et mangesidet ansvar i det her. Vi er nødt til at sørge for, at de studerende er så robuste som muligt, når de kommer ud fra læreruddannelserne.

- Kommunerne har et fælles ansvar for at sikre, at vi som kommunal indsats kan støtte op om lærerne, så der er en ressource specielt rettet mod de nyansatte, siger han.

En sådan indsats kunne være en form for mentorordning og muligvis et reduceret timeantal kombineret med hjælp og støtte fra blandt andet ledelse og kolleger.

Men det er ikke noget nyt koncept, oplyser formanden. Da folkeskolen havde flere penge, var det en fast standard i en lang periode i 90’erne og 00’erne. Det var en service, som skolerne kunne give.

- Den kommunale økonomi er strammet så meget, at det er rigtig svært at finde overskud i skolernes økonomi til at give sådan nogle ordninger. Og derfor har kommunerne også et ansvar for at få det til at lykkedes, siger han.

Til spørgsmålet om folkeskolen er blevet for hård til de nyuddannede lærer, svarer formanden:

- Vi har haft meget fokus på hele omstillingsprocessen, og der har vi måske lidt glemt de nyuddannede. Økonomien er også blevet mere stram, så vi har færre penge til at give de nye lærere luft i deres skema.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress