Af Ritzau - 05/10-16 21:55

USA fordømmer Israels byggeplaner på VestbreddenUSA fordømmer Israels byggeplaner på Vestbredden

Det er undergravende for fredsprocessen, at Israel vil bygge hundredvis af nye huse i bosættelse, siger USA.

USA retter en skarp kritik mod Israel på grund af planerne om at bygge 300 nye boliger i en bosættelse på Vestbredden.

Ifølge Det Hvide Hus er det undergravende for fredsprocessen, og det er i modstrid med de løfter, USA tidligere har fået fra Israel.

- Vi har offentligt fået forsikringer fra den israelske regering, som er i modstrid med denne meddelelse, siger Josh Earnest, der er talsmand for Det Hvide Hus.

- Jeg tror, at når vi taler om, hvordan gode venner behandler hinanden, er det ligeledes en kilde til alvorlig bekymring, tilføjer han ifølge Reuters.

Også en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium siger, at planen "er grundlæggende uforenelig med Israels fremtid som en jødisk og demokratisk stat".

USA har gennem længere tid været imod den israelske politik med at bygge nye huse på dele af Vestbredden. Hvis en tostatsløsning falder på plads, vil dette område blive en del af en palæstinensisk stat.

I løbet af de seneste uger har amerikanske embedsmænd hævet stemmen over for den israelske regering under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu.

USA mener, at Netanyahu har sat fart i planerne om at udvide de omstridte bosættelser.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress