Af Ritzau - 10/08-16 17:01

Christopher Juul-Jensen: Jeg kørte en fin OL-enkeltstartChristopher Juul-Jensen: Jeg kørte en fin OL-enkeltstart

Danskeren kom i mål i OL-enkeltstarten, før favoritterne, og han var godt tilfreds med sin præstation.

Den danske cykelrytter Christopher Juul-Jensen var onsdag ude på landevejene ved Rio de Janeiro.

Den danske rytter kørte enkeltstarten på de 54,5 kilometer ved OL i Rio i tiden 1 time, 16 minutter og 49,62 sekunder, og han kom i mål, før favoritterne var færdige.

Christopher Juul-Jensen var godt tilfreds, da han kom i mål.

– Jeg synes, jeg kørte en fin tid. Følelsen var god. Jeg er måske for meget en tøsedreng på nedkørslerne, men på de flade stykker kørte jeg stærkt.

– Jeg ville ønske, jeg skulle køre mountainbike eller bane for at fortsætte mit OL, men nu tager jeg hjem i stedet, sagde han til DR.

Christopher Juul-Jensen lavede et stort stykke arbejde, da Jakob Fuglsang lørdag hentede sølvmedalje i landevejsløbet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress