03/03-16 13:06

Syrisk oprørsleder meldes dræbt af bilbombe nær GolanSyrisk oprørsleder meldes dræbt af bilbombe nær Golan

En bilbombe rettet mod Syriens Revolutionære Front har dræbt mindst 18 mennesker, herunder gruppens leder.

18 mennesker er blevet dræbt af en bilbombe rettet mod den indflydelsesrige syriske oprørsgruppe Syriens Revolutionære Front (SRF) i Quneitra-provinsen i det sydlige Syrien.

Blandt de dræbte er, ifølge den arabiske tv-kanal Al Jazeera, den væbnede gruppes leder, Muhammad al-Qairi, der også går under navnet Abu Hamza al-Naimi, samt tre andre ledere.

Ingen har endnu taget skylden for angrebet, der fandt sted onsdag aften ved Syriens Revolutionære Fronts kontor i landsbyen al-Ashe, der ligger nær Golanhøjderne.

- Der er desværre civile blandt de dræbte, siger en lokal journalist, der var til stede, da eksplosionen skete, til Al Jazeera.

SRF er en del af en bred alliance af oprørsgrupper, der opererer i flere provinser i det sydlige Syrien.

Gruppen har tidligere været mål for både regeringsstyrker og væbnede grupper, herunder al-Nusra Front og dens allierede.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress