Af Ritzau - 20/06-16 12:35; Opdateret: 20/06-16 12:52

FCK får nordirsk modstand på Champions League-vejenFCK får nordirsk modstand på Champions League-vejen

FC København skal forbi Crusaders fra Nordirland i anden kvalifikationsrunde til Champions League.

FC København åbner holdets rejse mod Champions League med en tur til Nordirland i anden kvalifikationsrunde, hvor de seneste to års nordirske mestre, Crusaders, venter.

Det står klart efter mandagens lodtrækning i Nyon i Schweiz.

Umiddelbart ligner det en god lodtrækning for Ståle Solbakkens tropper, som kunne have trukket de svenske mestre fra Norrköping fra det useedede lag.

Det ville på papiret have været et par noget vanskeligere kampe.

Selv om FCK ikke fik Norrköping, bliver der alligevel et skandinavisk brag i Champions League-kvalifikationen. Således blev det norske mesterhold, Rosenborg, trukket ud som modstander til Norrköping.

FCK har udebane i det første møde i midten af juli, hvor holdene tørner sammen i Belfast. Det bliver enten 12. eller 13. juli.

Ugen efter er der returkamp i København, som bliver 19. eller 20. juli.

Mellem de to kampe vil der blive trukket lod til tredje kvalifikationsrunde 15. juli.

Skulle det lykkes det danske mesterhold at gå hele vejen og kvalificere sig til Champions Leagues gruppespil, begynder det i midten af september.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress