24/03-16 13:46; Opdateret: 24/03-16 14:12

Fodboldlegenden Johan Cruyff er død er kræftFodboldlegenden Johan Cruyff er død er kræft

Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff er død af lungekræft i en alder af 68 år.

storybild

Johan Cruyff er død 68 år gammel. (Billede: AP/Manu Fernandez)

Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff er død i en alder af 68 år. Det meddeles på hans egen hjemmeside torsdag.

Cruyff, der blev ramt af lungekræft, døde i Barcelona.

- 24. marts 2016 sov Johan Cruyff (68) stille ind, omgivet af familien efter at have kæmpet en hård kamp mod kræft.

- Det er med stor sorg, at vi beder om at respektere familiens privatliv i sorgens stund, lyder det i meddelelsen.

Tilbage i oktober 2015 fortalte Cruyff om sin sygdom, og måneden efter udtalte han sig i optimistiske vendinger efter at have gennemgået det første forløb med kemoterapi.

- For mig er det en kamp, og det er en kamp, jeg er overbevist om, jeg vinder.

- Jeg har det godt efter den første gang. Jeg har ingen problemer. Min holdning er, at kemoterapien er min ven, da den er der for at slå kræften ihjel. Jeg har fuld tiltro til, at alt bliver godt, sagde Cruyff for godt fire måneder siden.

Hollænderen har både haft en mindeværdig karriere som spiller og siden som træner.

Han stod blandt andet i spidsen for FC Barcelonas Dream Team, der vandt et hav af titler med blandt andet Michael Laudrup på holdet.

Han var træner for Barcelona fra 1988 til 1996, og forinden havde han været træner for Ajax Amsterdam, som han også optrådte for som aktiv.

Her indledte han karrieren, inden han også som spiller skiftede til FC Barcelona.

I karrierens efterår vendte han tilbage i Ajax, inden han skiftede til rivalen Feyenoord, hvor han sluttede karrieren af med et mesterskab.

Cruyff var også hovedfigur på det hollandske landshold, der i 1970'erne henrykkede fans med sin såkaldte "Totalfodbold".

I 1974 var han med til at føre Holland til VM-finalen, som holdet tabte 1-2 til Tyskland.

Tre år senere indstillede han sin landsholdskarriere.

Cruyff blev kåret som Europas bedste fodboldspiller tre gange, i 1971, 1973 og 1974.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress