Af Ritzau - 22/06-16 07:25; Opdateret: 22/06-16 07:53

Her er den grøntsag, der er mest tilbøjelig til at give dig roskildesygeHer er den grøntsag, der er mest tilbøjelig til at give dig roskildesyge

... hvis du ikke skyller den godt.

Bildstrecke im Grossformat »
Metroxpress har med hjælp fra analyseinstituttet YouGov fået lavet en undersøgelse, der viser, hvilken frugt der er danskernes favorit, og hvilken de værst kan lide. Klik dig gennem ranglisten her. 28 procent af undersøgelsens deltagere har svaret jordbær, og dermed er det røde bør dentr mest stykke frugt/bær blandt danskerne. Især blandt kvinderne: 32 procent af kvinderne og 24 procent af mændene har nemlig stemt på jordbær som deres yndlingsfrugt (bær) Den næstmest populære frugt er banan. Den har 10 procent stemt på. Især mændene er glade for banan. 12 procent af mændene har stemt på den gule frugt, mens kun syv procent af undersøgelsens kvindelige deltagere peger på bananen som deres yndlings frugt. Æble er sammen med kirsebær den tredje mest populære frugt. Otte procent af undersøgelsens deltagere har stemt på æblet. Ligesom æblet er der otte procent af befolkningen, der peger på kirsebær som deres yndlingsfrugt (bær). Syv procent svarer, at hindbær er deres yndlingsfrugt (bær). Mango er der fem procent af undersøgelsens deltagere, der vælger som deres yndlingsfrugt. Fem procent har peget på vandmelon som den frugt, de bedst kan lide. Ananas kan fire procent af befolkningen bedst lide. Der er fire procent af deltagerne i undersøgelsen, der bedst kan lide pære. Tre procent har valgt blåbær som deres yndlingsfrugt. Vindruer er der tre procent, som har stemt på som deres yndlingsfrugt. Tre procent har nævnt appelsinen som den frugt, de bedst kan lide. To procent af deltagerne i undersøgelsen siger, at deres yndlingsfrugt er honningemelon. Nektarinen er kun yndlingsfrugten hos to procent af deltagerne i undersøgelsen. Granatæble er åbenbart ikke lige folks kop te. Kun én procent har stemt på den frugt som deres favorit. Fersken - frugten der minder om nektariner, bare med 'hår' på - er der kun én procent af undersøgelsens deltagere, der har valgt som deres favorit. Nektarinen er lidt mere populær. Den har nemlig fået to procent af stemmerne. Den sure, grønne frugt, med den brune skal, kiwien, er der kun én procent, der har valgt som deres yndlings frugt. Én procent. Så få har peget på blommer som deres yndlingsfrugt. Blodappelsinen er åbenbart ikke populær bland danskerne. Der er ingen af undersøgelsens deltagere - INGEN - der har peget på appelsinen med det røde indhold som deres yndlingsfrugt. Klik videre og se, hvilken frugt der er vores yndlings. Én procent har kastet deres kærlighed over en frugt, som ikke er nævnt i undersøgelsen. Én procent af deltagerne i undersøgelsen vælger ikke en frugt - de kan nemlig ikke lide frugt og bær. Fire procent svarer "ved ikke". Undersøgelsen er baseret på interview med 1.008 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år i perioden 03. til 05. juni 2016. Stikprøven er repræsentativ på køn, alder, geografi, samt stemmeafgivelse ved valget den 18. juni 2015. Den maksimale usikkerhed i undersøgelsen er +/- 3,1% (procentpoint). Deltagerne er blevet spurgt: Hvilken frugt eller bær kan du bedst lide? Selvom du kan lide flere typer af frugt/bær, bedes du vælge den, du bedst kan lide?

Kilde: En ny undersøgelse, som metroxpress har fået foretaget af YouGov juni 2016.

Vandmeloner og salater er populære i sommervarmen. Men de kan hurtigt blive en ubehagelig fornøjelse, hvis du ikke skyller dem, før de spises.

Det mener Karina Kyhn Andersen, som er mad- og måltidskonsulent ved Kost & Ernæringsforbundet.

- Man skal altid vaske sit frugt og grønt, inden man anvender det. Skyl det hele, siger Karina Kyhn Andersen.

Den sommergrøntsag, der er mest tilbøjelig til at give dig roskildesyge op til Roskilde Festival, er salat importeret fra udlandet, siger Susanne Knøchel, der er professor i fødevaremikrobiologi på Københavns Universitet.

- Salat har jo en stor overflade og er samtidig i jordhøjde, hvor det er større risiko for, at de har været udsat for overflade- eller spildevand, siger Susanne Knøchel.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Denne frugt har et seriøst image-problem

Selv om det måske virker naturligt for dig at smide din salat i en slynge og vaske den, kommer det måske bag på dig, at du også skal huske at skylle din melon.

Uanset om det er en vand- eller honningmelon, skal du huske at skylle den grundigt af.

Der kan nemlig sidder bakterien listeria på den, og selv om der skal meget af bakterien ind i dit system, før du bliver syg, kan der vokse rigtig meget af den på melonskallen.

Problemet er, at når du skærer i melonen, risikerer du at overføre disse bakterier fra melonens skal til frugtkødet.

Da meloner typisk er noget, man opbevarer udskåret i lang tid, får listeriaen rig mulighed for at udvikle sig, for bakterien kan vokse ved køletemperatur.
Det siger Susanne Knøchel, der også fortæller, at de søde meloner i forhold til andre frugter har en høj pH-værdi, hvilket betyder, at bakterier som listeria og salmonella har et rigtig godt miljø at udvikle sig i.

Citrusfrugter, der er sure og altså har en lav pH-værdi, sløver eller dræber sygdomsfremkaldende bakterier.

Her skal du dog være opmærksom på eventuelle pesticide-rester, og skal du bruge skallen, bør du købe dem økologisk.

Men selv om de færreste bruger skallen fra melonen, så sniger listeriabakterierne sig altså med ind i melonkødet, når du skærer frugten over.

Det kan også være, at du anretter melonen i en skål, så nogle af skallerne kommer til at røre ved melonkødet. Husk, at der også kan snige sig bakterier over på skærebrættet.

LÆS OGSÅ: Gør kedelige grøntsager lækre i en smoothie

Når du ikke selv anretter din mad, men derimod spiser ude, skal du tænke dig om, når du står i en salatbar.

Der er måske sukkerærter eller minimajs i buffeten, men det er ikke altid meningen, at de skal spises råt.

- De kan være importeret fra et land med svingende hygiejne, og der kunne man ikke finde på at spise det råt. Men så kan man måske finde det i danske salatbarer eller madpakker, og det er det ikke til, siger Susanne Knøchel og anbefaler, man giver disse typer grøntsager en ganske kort varmebehandling.

LÆS OGSÅ: Denne populære sommerfrugt er den rene viagra

Ellers kan de, ligesom grøn salat, smitte med norovirus, der på dansk er kendt som den ekstremt smittefarlige roskildesyge.

En anden frugt, der potentielt også kan smitte med den frygtede virus, er bær - også selv om de er frosne. Norovirussen dør nemlig ikke ved frysegrader.

- Det der med bare at komme sine frosne hindbær ned i sin smoothie, det duer ikke, siger Karina Kyhn Andersen.

Eksperterne er enige om, at for at være sikker på at have bær fri for novovirus skal du koge dine bær i et minut.

/ritzau/FOKUS

LÆS OGSÅ: Fem gode grunde til at gå amok i jordbær

LÆS OGSÅ: Derfor skal du kun spise citroner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress