Af Ritzau - 28/05-16 14:36

Motorcykler forårsager massestyrt i belgisk cykelløbMotorcykler forårsager massestyrt i belgisk cykelløb

Belgium Tour blev lørdag indstillet, efter at to motorcykler ramlede ind i 19 ryttere, skriver Cyclingnews.

Tredje etape af cykelløbet Belgium Tour blev lørdag afbrudt og senere indstillet, efter at to motorcykler forårsagede et massestyrt.

Det skriver cyclingnews.com.

På en nedkørsel bragede den ene motorcykel ind i den anden, så de kurede ind i en stor gruppe ryttere.

Cofidis-holdet oplyser, at 19 ryttere måtte i asfalten, og 11 af dem kom så slemt til skade, at de blev sendt på hospitalet.

Lotto Soudal-rytteren Stig Broeckx har ifølge cyclingnews.com slået hovedet og er bragt til hospitalet i Aachen. Belgieren var tidligere på året involveret i et uheld med en motorcykel under Kuurne-Brussel-Kuurne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress