Af Ritzau - 28/11-16 14:38

Løkke vil holde ny åbningstale om regeringsgrundlagLøkke vil holde ny åbningstale om regeringsgrundlag

Torsdag holder statsminister Lars Løkke Rasmussen en ny "åbningstale" i Folketinget. Debat følger mandag.

- Vi har lavet det stærkeste og mest gennemarbejdede regeringsgrundlag, Danmark har set.

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han mandag præsenterede sin nye VLAK-regering på Amalienborg Slotsplads.

Og nu får Løkke lejlighed til at stå på mål for udsagnet. Torsdag klokken 10 vil statsministeren holde en ny "åbningstale" i Folketinget.

Den vil have vægt på regeringsgrundlaget og de udfordringer, som Lars Løkke Rasmussen mener, at Danmark står over for.

Og ligesom ved en normal åbning af Folketinget følger der en - formentlig langvarig - folketingsdebat nogle dage efter statsministerens tale.

Debatten i folketingssalen vil blive holdt mandag den 5. december. Her får de øvrige partier lejlighed til at stille spørgsmål og komme med indlæg i debatten om regeringens prioriteter og rigets tilstand.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress