01/02-16 10:30; Opdateret: 01/02-16 18:14

Politiet: Offer for knivstik fortsat i livsfarePolitiet: Offer for knivstik fortsat i livsfare

Politiet sigter en 24-årig mand for drabsforsøg efter knivstikkeri. Han er fængslet til den 25. februar.

En 17-årig dreng er fortsat i fare for at dø, efter at han natten til mandag var offer for et knivstikkeri i landsbyen Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved.

En 24-årig mand fra Næstvedegnen, som politiet mener førte kniven, er sigtet for drabsforsøg.

Han blev under et grundlovsforhør ved Retten i Næstved mandag varetægtsfængslet til 25. februar, oplyser politiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Tidligere mandag lå det unge knivoffer på operationsbordet.

Politiinspektør Søren Ravn-Nielsen fortæller, at drabsforsøget fandt sted i et privat hjem på adressen Buen i den lille landsby Herlufmagle, der ligger mellem Næstved og Ringsted.

Om de nærmere omstændigheder ved knivstikkeriet siger politiinspektøren:

- Dem kender vi faktisk ikke endnu. Vi er i gang med afhøringer og tekniske undersøgelser på stedet.

Dog kan han oplyse, at begge mænd opholdt sig i boligen, da anmeldelsen om knivstikkeriet indløb klokken 02.22 natten til mandag,

Den nu fængslede 24-årige mand nægter sig skyldig i sigtelsen for drabsforsøg.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress