Af Ritzau - 17/05-16 14:25

Giro-favoritten Landa udgår på hård bjergetapeGiro-favoritten Landa udgår på hård bjergetape

Team Skys Mikel Landa var tirsdag så hårdt medtaget af sygdom, at han slet ikke kunne følge med på 10. etape.

Sygdom har tirsdag fået den spanske Team Sky-kaptajn Mikel Landa til at trække sig fra Giro d'Italia.

Selv om holdkammeraterne David Lopez og Mikel Nieve forsøgte at hjælpe Landa på tirsdagens 10. etape, så var han sat med mere end seks minutter efter de 50 første af dagens 219 kilometer.

26-årige Landa klarede sig med over etapens første pukkel, men da han nåede frem til foden af den næste, valgte han at stå af cyklen.

Mikel Landa byttede ved årsskiftet Astana ud med Team Sky med en plan om, at han skulle køre med om sejren i Giroen.

Før tirsdagens etape indtog Landa ottendepladsen med en afstand på et minut og 18 sekunder op til løbets førende rytter, Gianluca Brambilla (Etixx-Quick-Step).

Landas beslutning om at udgå af Giroen betyder, at Jakob Fuglsang (Astana) rykker op på niendepladsen i klassementet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress