Af Ritzau - 19/10-16 23:45; Opdateret: 20/10-16 07:45

Lange dage skaber mistrivsel for børn i 0. klasseLange dage skaber mistrivsel for børn i 0. klasse

Flere børnehaveklasseledere mener, at en skoleuge på 30 timer går ud over børns trivsel.

storybild

Ifølge ny rundspørge mener fire ud af fem børnehaveklasseledere, at den nye skoleuge på 30 timer går ud over børnenes trivsel. (Arkivfoto) (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Børn der falder i søvn over bordet ved middagstid eller bryder grædende sammen sidst på skoledagen. Det er blevet hverdag i flere af landets børnehaveklasser, efter folkeskolereformen trådte i kraft.

Det skriver Politiken torsdag.

Fire ud af fem børnehaveklasseledere svarer i en rundspørge, som Politiken Research har lavet, at den nye skoleuge på 30 timer går ud over børnenes trivsel.

468 af landets 2554 børnehaveklasseledere har svaret i rundspørgen.

Før skolereformen blev implementeret i 2014, gik børnehaveklasseelever typisk i skole fra klokken 8 til 12. Nu er skoledagen forlænget frem til klokken 14.

Pia Jessen, der er formand for børnehaveklasseforeningen, er bekymret over udviklingen.

Selv om der bliver lagt bevægelse og afvekslende aktiviteter ind i løbet af dagen, går de mange timer i skolen ud over børnenes mulighed for at lege frit, siger hun.

- Det er ikke de tunge faglige aktiviteter, vi lægger sidst på dagen. Men vi kan ikke komme uden om, at det er den voksenstyrede tilgang og børnehaveklasselederne, der sætter dagsordenen, siger Pia Jessen til Ritzau.

Hun ønsker, at landets politikere sætter antallet af skoletimer i børnehaveklasserne ned til 25 ugentligt.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, slår fast, at timetallet ikke bliver sat ned, hvis det står til regeringen.

SF og Venstre henviser til, at der er mulighed for at ændre skoledagens opbygning ved at have to voksne til stede i klasserne. Det vil give mulighed for kortere dage. Ifølge Politiken er det uklart, hvor mange kommuner, der gør brug af det.

Men ifølge Jacob Mark, der er uddannelsesordfører i SF, er det problematisk, at den proces, som skolerne skal igennem for at blive godkendt, for besværlig.

- Hvis en skole vil bruge ordningen, skal de forelægge en god grund, og så skal forslaget forbi kommunalbestyrelsen. Det har vi tillid til, at skolerne selv kan styre, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress