29/01-16 09:03; Opdateret: 29/01-16 09:49

Tragedie i Odense: Mand død efter han tændte grill i bilTragedie i Odense: Mand død efter han tændte grill i bil

Politiet formoder, at mand fra Estland døde af kulilteforgiftning, da han overnattede i en varevogn i Odense.

Bildstrecke im Grossformat »

Arkivfoto

To brødres beslutning om at grille i en varevogn på en parkeringsplads i Odense har fået skæbnesvangre konsekvenser.

De to mænd, der kommer fra Estland, valgte nemlig senere at lægge sig til at sove i bilen, og torsdag formiddag blev en af dem fundet død.

- Den ene lagde sig til at sove i førerkabinen, mens den anden lå i varerummet. Det er den sidstnævnte, der dør, og vores formodning er, at han er død af kulilteforgiftning, siger vagtchef ved Fyns Politi Christian Rasmussen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Ulykke skyld i massive kødannelser mod København

Til den overlevendes held var førerkabinen og varerummet adskilt fra hinanden.

- Derfor er han intet kommet til, siger vagtchefen.

LÆS OGSÅ: 5 råd: Sådan beskytter du dig mod spøgelsesbilister

Selv om alt tyder på, at der er tale om en ulykke, skal det 30-årige offer nu obduceres, så dødsårsagen endeligt kan klarlægges.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress