Af Ritzau - 30/04-16 10:20

Bilbombe rettet mod pilgrimme dræber mindst 14 i IrakBilbombe rettet mod pilgrimme dræber mindst 14 i Irak

En bilbombe rettet mod shiamuslimske pilgrimme på vandring har dræbt mindst 14 mennesker i udkanten af Bagdad.

Mindst 14 mennesker er blevet dræbt og mindst 25 andre såret i et bilbombeangreb rettet mod shiamuslimske pilgrimme i udkanten af Iraks hovedstad, Bagdad. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bilbomben var placeret på en vej i området Nahrawan, der bruges af pilgrimme under den årlige vandring til den shiamuslimske imam Musa Kadhims grav i det nordlige Bagdad.

Ingen har endnu taget skylden for angrebet, men den militante gruppe Islamisk Stat (IS) har før stået bag lignende angreb.

Under sidste års pilgrimsrejse blev mindst 13 mennesker dræbt i angreb.

I 2014 tog Islamisk Stat kontrol over flere store områder nord og vest for Bagdad. Irakiske styrker har dog med hjælp fra amerikansk militær siden genvundet kontrollen over mange af områderne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress