Af Ritzau - 14/05-16 14:25

Fynsk speedwaykører kan slippe for mén efter skudulykkeFynsk speedwaykører kan slippe for mén efter skudulykke

Kenni Larsen kan måske slippe billigt, efter at han blev skudt i hovedet af et luftgevær.

Speedwaykøreren Kenni Larsen svævede mellem liv og død, efter han 21. april blev ramt i hovedet af et skud fra et luftgevær.

Men efter at have ligget i respirator og gennemgået to hjerneoperationer er der mulighed for, at han helt slipper for mén. Det beretter hans familie til fyens.dk.

- Kenni har det meget bedre. Han er stadig indlagt og venter på at komme på Hammel (Hammel Neurocenter, red.). Han er hjemme hver dag i otte timer.

- Vi som familie tror ikke, Kenni har nogen skader, men han trænger til at genoptræne lidt og til at få ro til at komme sig. Han vil prøve at cykle lørdag, lyder det fra familien.

Familien har tidligere forklaret, at det var et uheld, der var årsag til, at Kenni Larsen blev ramt i hovedet af skud fra et luftgevær.

Politiet har oplyst, at der ingen vidner var til skudepisoden, og at man afventer at tale med Kenni Larsen for at få afklaret omstændighederne omkring episoden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress