30/03-16 18:02; Opdateret: 30/03-16 18:17

Valencia fyrer britisk cheftræner efter fire månederValencia fyrer britisk cheftræner efter fire måneder

Gary Neville er færdig i den spanske fodboldklub, der onsdag har fyret briten, som blev ansat i december.

Gary Neville nåede aldrig at få succes som cheftræner i den spanske storklub Valencia.

Den 41-årige brite, der har en fortid som topspiller i Manchester United og på det engelske landshold, blev onsdag fyret efter mindre end fire måneder i jobbet.

Det blev blot til tre sejre, fem uafgjorte kampe og otte nederlag i den spanske liga i den korte periode, hvor Neville stod i spidsen for Valencia.

Gary Neville overtog Valencia i december, da holdet lå på niendepladsen i den bedste spanske fodboldrække. Han afleverer klubben på en 14.-plads i risikozonen i bunden, hvor flere hold kæmper for at undgå nedrykning.

Den spanske klub tog en chance, da klubben i julemåneden ansatte Neville, der indtil da mest havde gjort sig som en respekteret ekspert hos Sky Sports.

Han er tilknyttet det engelske landshold som assistenttræner, men Valencia var britens første større cheftrænerjob.

Valencia oplyser, at klubbens tidligere assistenttræner Pako Ayestaran skal føre holdet gennem sæsonens sidste kampe.

Med otte spillerunder tilbage af sæsonen har Valencia en afstand på seks point til nedrykningsstregen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress