Af Ritzau - 02/08-16 21:04

Hacking ser ud til at koste endnu en demokrat toppostHacking ser ud til at koste endnu en demokrat toppost

I sidste uge trak DNC-formand sig efter hackerangreb. Nu har direktøren gjort det samme, siger Reuters-kilde.

En for Demokraterne grim sag om hackede e-mails i partiets nationale komité (DNC) koster tilsyneladende endnu en person i toppen af den amerikanske partiorganisation.

Tirsdag forlyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra en kilde, at direktør Amy Dacey i DNC trækker sig. Det sker i umiddelbar forlængelse af den betændte sag. Det bekræftes dog ikke, om der er sammenhæng med hackersagen.

I sidste uge trak Debbie Wasserman Schultz sig som formand for komitéen.

Hillary Clinton, demokraternes præsidentkandidat, beskylder Rusland for at stå bag it-angrebet. FBI efterforsker sagen.

WikiLeaks har offentliggjort en række filer, der skulle indeholde lydoptagelser fra DNC.

Hackere skal have hentet lydklippene fra en række e-mails fra partiorganisationen.

Schultz trak sig, da det kom frem, at hun angiveligt støttede Clinton i Demokraternes valgkamp.

Den nu forhenværende formand skulle blandt andet have forberedt sig på at så tvivl om Clinton-rivalen Bernie Sanders' tro som jøde.

Offentliggørelsen af lydfilerne skete midt under Demokraternes konvent, hvor Clinton formelt er blevet valgt som kandidat.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress