Af Ritzau - 12/07-16 20:40; Opdateret: 12/07-16 22:13

Krigsveteran kørte rundt med sine døde forældre i bilenKrigsveteran kørte rundt med sine døde forældre i bilen

Efter tre døgns eftersøgning blev 42-årig krigsveteran tirsdag anholdt. Hans døde forældre var i bilen.

storybild

Tre døgns eftersøgning af en far, mor og søn endte tirsdag eftermiddag med en tragisk bekræftelse af det, mange havde frygtet.

Den 42-årige Lars Kragh blev anholdt i sine forældres bil ved Vonge Kirke vest for Horsens. I bilen var også hans forældre, Kirsten og Jørgen. Begge var døde, oplyser Østjyllands Politi på et pressemøde.

Familien blev efterlyst lørdag, efter at de ikke havde givet lyd fra sig siden torsdag.

Allerede søndag gav politiets efterforskning næring til den frygt, som nu har vist sig at være virkelighed. Ved en ransagning på sønnens bopæl fandt politiet noget, der gjorde politiet "bekymret" for familiens skæbne. Hvad man fandt, har man ikke oplyst.

Familien og især forældrenes koksgrå VW Golf blev efterlyst. Mandag aften blev den og Lars Kragh set ved Blåvand, men både bil og mand var væk, da politiet nåede frem.

Tirsdag morgen var bekymringen vokset yderligere hos Østjyllands Politi, da man offentligt meldte ud, at der kunne ligge en alvorlig forbrydelse bag familiens forsvinden.

De bange anelser blev bekræftet ud på eftermiddagen. Da fik politiet et tip om, at bilen kørte rundt i området vest for Horsens. En større politistyrke fik standset bilen, og Lars Kragh blev uden videre dramatik anholdt klokken 16.16.

Politiet kan tirsdag aften ikke sige noget om, hvordan forældrene er blevet dræbt, eller hvornår det er sket.

Lars Kragh lider af posttraumatisk stress syndrom efter tidligere udsendelse som soldat til Bosnien under krigen i det tidligere Jugoslavien i slutningen af 1990'erne.

Den 42-årige krigsveteran er sigtet for drabet på sine forældre, og han fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

LÆS OGSÅ: Den efterlyste Lars Kragh er anholdt

LÆS OGSÅ: Politi: Forbrydelse kan ligge bag families forsvinden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress