02/02-16 23:25

Roma vinder igen efter dramatisk afslutningRoma vinder igen efter dramatisk afslutning

Sassuolo brændte et straffespark kort før tid, og så kunne Roma tage alle tre point med hjem til hovedstaden.

AS Roma er måske ved at være kommet i gang, efter at Luciano Spalletti midt i januar vendte tilbage i trænersædet som afløser for fyrede Rudi Garcia.

Efter en forsigtig start med et point i de første to ligakampe under Spalletti har træneren med tirsdagens 2-0-sejr ude over Sassuolo nu ført Roma til sejr i to ligakampe på stribe.

Mohamed Salah bragte hovedstadsklubben foran efter 11 minutter, da han trak sig fri og flot sendte bolden i mål med et diagonalskud.

Afslutningen på kampen blev uhyre dramatisk, og det var tæt på, at Roma måtte nøjes med uafgjort.

To minutter før tid blev Sassuolo tildelt et straffespark, og i sekvensen blev Romas Radja Nainggolan udvist, da han fik sit andet gule kort.

Sassuolos Domenico Berardi sendte imidlertid bolden over mål på straffesparket.

I stedet slog Stephan El Shaarawy sejren fast for Roma kort før tid.

Roma ligger nummer fire i Serie A med 41 point for 23 kampe.

Det er ni point mindre end førende Napoli, der har spillet en kamp færre.

Sassuolo er nummer syv med 33 point.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress