18/02-16 13:42

Detailgiganten Walmart er i modvindDetailgiganten Walmart er i modvind

Den ikoniske detailkæde Walmart er i modvind. Selskabet kan dog stadig glæde sig over et milliardresultat.

Detailkæden Walmart, der er ligeså meget en del af USA som cheeseburgere og kaotiske valgkampe, har det ikke let. Selskabet med de kendte, enorme butikker kan dog stadig notere sig en omsætning på størrelse med Belgiens BNP.

I 2015 - der for selskabet løber til og med januar 2016 - omsatte Walmart for 478,6 milliarder dollar eller omkring 3210 milliarder kroner. Det blev omsat til et nettoresultat på 14,7 milliarder dollar.

Mens det stadig er astronomiske beløb er det mindre end i 2014 på begge poster.

- Vi ser momentum i forretningen i USA og vores internationale forretning er sund og voksende.

- Vi er tilfredse med de fundamentale trends, der tillader os at forbedre vores butikker og styrke vores digitale forhold til vores kunder, skriver administrerende direktør Doug McMillon i regnskabet.

De sidste tre måneder af regnskabsåret var bedre end ventet for Walmart, men til gengæld er forventningerne til resten af 2016 og januar 2017 til den svage side. Tidligere forventede Walmart, at omsætningen ville stige med 3-4 procent, men venter nu en flad udvikling.

- Det reflekterer påvirkningen af de annoncerede butikslukninger og den styrkede dollar, skriver Walmart, der har annonceret, at man vil lukke over 200 butikker.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress