25/02-16 22:06; Opdateret: 25/02-16 22:54

Ung mand på tur med pædagog forsvandt i RønnedeUng mand på tur med pædagog forsvandt i Rønnede

Politiet ledte torsdag aften efter en ung autistisk mand, der ikke selv kunne finde hjem til sit hjem i Faxe.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ledte torsdag aften efter en 18-årig mand, der ved 19-tiden blev væk fra en pædagog under en tur til Rønnede.

Politiet bad offentligheden om hjælp til at finde den unge mand, fordi han er autist og ikke selv kunne finde hjem til den institution i Faxe, hvor kan bor.

Efter godt tre timer blev den 18-årige fundet i god behold, oplyser politiet på Twitter.

- Det var en politipatrulje, der fandt den unge mand på den anden side af Dalby, omkring 10 kilometer væk, siger vagtchef Søren Østervig, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Den 18-årige menes at have tilbagelagt turen til fods.

Den unge mand bor på en institution på Faxe Havnevej i Faxe, men torsdag aften var han med en pædagog i Rønnede. Men pludselig så han ifølge politiet sit snit til at forsvinde ud i mørket.

Pædagogen ledte efter ham en times tid, inden der blev slået alarm til politiet, der rykkede ud med blandt andet en hundepatrulje.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress