30/01-16 09:37

Klimaminister: Klimaindsats rammes ikke af besparelserKlimaminister: Klimaindsats rammes ikke af besparelser

Vandselskaberne gør et flot arbejde for at sikre Danmark mod skybrud. Det skal ikke stoppes, fastslår minister

Den store indsats, som vandselskaberne gør på klimatilpasningsområdet, vil ikke blive ramt af en ny lov om effektiviseringer af vandsektoren. Det slår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) fast.

En ny vandsektorlov er lige på trapperne for at sikre lavest mulige vandpriser. Den pålægger vandselskaberne at gennemføre effektiviseringer på 1,3 milliarder kroner frem til 2020.

Men vandværker og kommuner frygter, at loven vil spænde ben for vandværkernes medfinansiering af klimaindsatsen, som er i fuld gang rundt om i landet for at begrænse milliardtab ved skybrud.

- Inden loven vedtaget vil jeg sikre, at klimaindsatsen ikke rammes. Vandselskaberne gør en meget flot indsats på klimaområdet, og det skal ikke bremses, siger Lars Chr. Lilleholt (V).

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress