Af Ritzau - 13/06-16 07:58

European Games-vinder er klar til OL i RioEuropean Games-vinder er klar til OL i Rio

BMX-rytterne Simone Tetsche Christensen og Niklas Laustsen er blevet udtaget til OL af Danmarks Idrætsforbund.

Mandag er yderligere to navne føjet til listen over danske OL-deltagere ved legene i Rio i august.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har officielt udtaget BMX-rytterne Simone Tetsche Christensen, der vandt guld ved European Games sidste sommer, og Niklas Laustsen.

Det meddeler forbundet i en pressemeddelelse.

Efter et stærkt 2015 med medaljer ved både European Games, EM og VM har Simone Tetsche Christensen fået spoleret en del af OL-forberedelsen efter et styrt i maj. Det kostede et brud på både kraveben og skulderblad.

Hun er alligevel optimistisk frem mod OL.

- Selvfølgelig er det ærgerligt, at man ikke kan lave banetræning. Min træner og jeg har kigget positivt på det, så jeg kører rigtig meget styrketræning og intervalkørsel.

- Jeg tror ikke på, at det har nogen betydning for min præstation i Rio. Min målsætning er den samme, som den var før. Mit mål er at komme i finalen. Der er 16 kvinder med, og top 8 er i finalen, siger Simone Tetsche Christensen i pressemeddelelsen.

For begge ryttere er der tale om OL-debut.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress