Af Ritzau - 03/05-16 12:52

Europæisk vokseværk i salg af stomiposer pynter i ColoplastEuropæisk vokseværk i salg af stomiposer pynter i Coloplast

Coloplast kan leve op til forventninger i første halvår, hvor især salget af stomiprodukter i Europa vokser.

Salget af stomiposer i Europa er med til at få omsætningen til at vokse i medicoselskabet Coloplast i første halvår af regnskabsåret 2015/2016.

Den samlede omsætning steg otte procent til knap 7,25 milliarder kroner i forhold til samme periode i regnskabsåret 2014/2015, mens resultatet før skat samtidig steg med syv procent til 2,6 milliarder kroner.

Det oplyser Coloplast i en meddelelse til fondsbørsen.

Ifølge Lars Rasmussen, Coloplasts administrerende direktør, er det især de europæiske brugeres efterspørgsel efter stomiprodukter, der er med til at drive væksten. Europa er i forvejen Coloplasts største marked.

- Brugerne vælger oftere vores stomiposer og tilbehør, og det betyder, at vi vokser mere end markedet.

- Samtidig er en af vores fremtidige vækstdrivere Sensura Mio Convex nu lanceret i 15 lande, og brugernes feedback har været meget tilfredsstillende, siger Lars Rasmussen.

Det største forretningsområde i Coloplast er netop stomiposer, og her voksede salget alene otte procent.

- Storbritannien udmærker sig i Europa, men også lande som Frankrig og Hollandleverer pæne resultater, og det trækker det europæiske marked i den rigtigeretning, siger Lars Rasmussen.

Også inden for hud- og sårplejeforretningen, kontinens og urologi voksede salget.

Coloplasts forventninger for finansåret 2015/2016 er fortsat, at omsætningen vil vokse 7-8 procent i faste valutakurser.

Det er dog nødvendigt at sænke forventningerne en lille tak i danske kroner på grund af det svækkede britiske pund og den amerikanske dollar, så der nu forventes en vækst på 6-7 procent i danske kroner mod tidligere syv procent, lyder det fra selskabet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress