26/01-16 13:59

Strejkende taxachauffører skaber \Strejkende taxachauffører skaber "sort tirsdag" i Paris

5,6 million offentligt ansatte er opfordret til at strejke mod reformer på det franske arbejdsmarked.

Der er stærke spændinger i Paris tirsdag, hvor blandt andre strejkende taxachauffører er skyld i, hvad der nu er døbt "sorte tirsdag".

De over 1200 strejkende chauffører har afbrændt dæk og blokeret flere centrale veje i den franske hovedstad Paris.

De er rasende over konkurrence fra private taxaer uden licenser og har også kastet røgbomber ved en del af de steder, hvor de har oprettet vejspærringer.

- Det er i dag vores overlevelse, som er på spil. Vi har fået nok af møder og forhandlinger, siger Ibrahima Sylla, som er talsmand for fællesorganisationen Frankrigs Taxaer. Mindst 19 aktivister blev anholdt, siger politiet.

Ifølge politiet deltager over 1200 taxachauffører i protester i forskellige dele af Paris, mens deres kolleger i Lille og Marseille også forstyrrer trafikken.

Det er særligt selskabet Uber, der presser taxabranchen hårdt.

Selskabet findes i hundredvis af byer og er til stede i omkring 70 lande, hvor det møder massiv modstand fra de etablerede taxafirmaer, som er underlagt mange lovpligtige udgifter.

Ud over taxastrejkerne, er omkring 5,6 millioner offentligt ansatte samtidig blevet opfordret til at strejke tirsdag mod reformer, som er ved at blive indført på det franske arbejdsmarked.

Både flyveledere, skolelærere og hospitalsansatte har derfor nedlagt arbejdet i protest.

Og i lufthavnene uden for Paris er et stort antal fly aflyst - i Orly og i Charles de Gaulle er det ét ud af hvert femte fly aflyst.

I lufthavnen Orly er en demonstrant samtidig såret, efter en shuttlebus kørte ind i aktivisternes blokade. Politiet siger, at chaufføren er blevet anholdt.

Langt fra alle ventedes dog at deltage i strejkerne tirsdag. I Paris lyder det fra fagforeninger for skolelærere og børnehavepædagoger, at højst 45 procent af deres medlemmer vil strejke.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress