Af Ritzau - 08/08-16 12:59

Anklagemyndighed tiltaler havnedirektør for mandatsvigAnklagemyndighed tiltaler havnedirektør for mandatsvig

Tidligere havnedirektør i Horsens er blevet tiltalt for i tre tilfælde at bruge havnens penge til noget privat

En tidligere direktør i Horsens Erhvervshavn er blevet tiltalt for mandatsvig. Det skriver Horsens Folkeblad.

Havnedirektøren blev i november sidste år meldt til politiet og bortvist for at have brugt havnens penge på private restaurantbesøg. Nu har anklagemyndigheden rejst tiltale mod ham, skriver bladet.

Ifølge anklageskriftet er manden tiltalt for tre tilfælde af mandatsvig.

Sagen begyndte at rulle, efter at Horsens Folkeblad i september sidste år fik aktindsigt i Horsens Erhvervshavns rejse- og repræsentationsudgifter siden 2010.

Bladet fandt frem til tre tilfælde, hvor havnens penge skal være brugt til private restaurantbesøg med familien, mens der var skrevet navne på forretningsforbindelser på bilagene.

Ifølge bladet skete bortvisningen af havnedirektøren på baggrund af disse tre tilfælde, som ikke var opdaget af havnens revision.

Ifølge bladet er det disse tre tilfælde, som anklagemyndigheden nu har rejst tiltale for. Samlet drejer det sig om mandatsvig for 4820 kroner, fremgår det af anklageskriftet.

Der er ikke oplysninger om, hvornår sagen mod havnedirektøren skal behandles i Retten i Horsens.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress