Af Ritzau - 28/10-16 09:14; Opdateret: 28/10-16 09:31

Novo-aktien falder dramatisk på børsenNovo-aktien falder dramatisk på børsen

Aktiemarkedet reagerer voldsomt på, at Novo Nordisk sænker forventningerne til overskuddet fremover.

Novo-aktien får alvorlige klø af investorerne, efter at selskabet fredag nedjusterede forventningerne til fremtidens overskud.

Aktien faldt med 14 procent i de første minutters handel på fondsbørsen, efter at der måtte indføres såkaldt forlænget åbningsauktion på grund af det massive handelspres.

Et kursfald på 14 procent betyder, at milliarder af kroner er forsvundet i den blå luft.

Markedet reagerer på, at Novo ikke længere tror på, at man kan øge årsresultatet med ti procent hvert år, blandt andet på grund af stort prispres i USA.

Fremover tror koncernens ledelse kun på, at man kan øge overskuddet med fem procent hvert år.

Det til trods tjener selskabet fortsat penge. Regnskabet for årets første ni måneder viser, at Novo Nordisk har tjent 29,2 milliarder kroner efter skat.

Også Danske Bank-aktien falder fredag morgen, dog kun med to procent, selv om selskabet har fremlagt et regnskab, der viser fremgang og positive takter på mange fronter.

Det generelle billede i C20 Cap-indekset er da også overvejende rødt. Det danske eliteaktieindeks ligger fra morgenstunden til et fald på 2,3 procent.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress