Af Ritzau - 11/07-16 12:37

Tour-stjerne annoncerer karrierestop på hviledagenTour-stjerne annoncerer karrierestop på hviledagen

Spanieren Joaquim Rodríguez stopper efter 17 år i det professionelle cykelfelt, når 2016-sæsonen er forbi.

Den spanske cykelstjerne Joaquim Rodríguez (Katusha) brugte den første hviledag i Tour de France til at annoncere sit karrierestop.

Den 37-årige spanier indstiller karrieren efter den igangværende sæson, oplyste han på Katusha-holdets pressemøde i Andorra, mens tårerne fik frit løb og måtte tørres væk med armen.

- Tusind tak til cykelsporten. Du har været, er og vil altid være den største ting, der er sket i mit liv, skriver Rodríguez på Twitter.

Spanierens sidste Tour de France kan måske ende med en triumf, da Rodríguez efter løbets første ni etaper indtager femtepladsen.

Med flere alvorlige strabadser i bjergene forude har Joaquim Rodríguez 37 sekunder op til Chris Froome (Sky) i førertrøjen.

Katusha-kaptajnen har aldrig vundet det franske etapeløb, men det er blevet til tre etapesejre gennem årene.

Tre gange er Rodriguez sluttet året som den bedste på World Touren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress