Af Ritzau - 09/11-16 08:31

Pæn vækst til Nets i første regnskab efter børsnoteringPæn vækst til Nets i første regnskab efter børsnotering

Omsætningen i Nets voksede med 8,5 procent i tredje kvartal af 2016. Lille opjustering af forventninger.

Betalingsselskabet Nets har aflagt sit første kvartalsregnskab siden børsnoteringen i september.

Og det viser en omsætningsfremgang på 8,5 procent sammenlignet med samme periode.

Ser man udelukkende på de fortsættende aktiviteter, er der tale om en organisk vækst på seks procent.

Det er administrerende direktør Bo Nilsson så tilfreds med, at han godt tør love aktionærerne mere end hidtil.

- Baseret på resultaterne hæver vi vores forventninger til 2016, hedder det i en pressemeddelelse.

Mere konkret tror Nets nu på en organisk vækst for hele året på mellem 6 og 7 procent mod tidligere 6.

Nettoresultatet i tredje kvartal lød på et minus på 831 millioner kroner, men det skyldes i høj grad særlige poster, valutajusteringer og udgifter til refinansiering.

Hvis man ser bort fra disse særlige forhold, ville det justerede nettoresultat ifølge selskabet havde været et plus på 417 millioner kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress