25/03-16 18:02; Opdateret: 25/03-16 18:57

Hollande: Europæiske terrorceller er fortsat en trusselHollande: Europæiske terrorceller er fortsat en trussel

Jihadist-celler bag angreb i Frankrig og Belgien optrevles, men terrortruslen består, siger Hollande.

storybild

Fransk politi i Paris-forstaden Argenteuil, hvor den seneste antiterroraktion fandt sted torsdag. (Billede: AP/Francois Mori)

Med flere anholdelser i Belgien og Frankrig er det militante netværk, der stod bag terrorangrebene i Bruxelles og Paris, ved at blive knust.

Men der er stadig andre celler, som udgør en fare, siger den franske præsident, François Hollande.

- Selv hvis netværket bag angrebene i Paris og Bruxelles er ved at blive udslettet, er der stadig en trussel, siger han.

- Vi har opnået nogle resultater med at finde terroristerne, og i Bruxelles såvel som i Paris er der foretaget et antal anholdelser, og vi ved, at der er andre netværk, understreger Hollande.

LÆS OGSÅ: 40 nationaliteter er blandt de døde og sårede i Belgien

Fransk politi anholdt torsdag en 34-årig mand, som mistænkes for at have været i færd med at planlægge et angreb. Ifølge franske myndigheder var planerne fremskredne.

Den anholdte mand mistænkes også for at have forbindelse til Abdelhamid Abaaoud, den formodede bagmand bag angrebet i Paris i november.

Fredag blev tre mænd anholdt i Bruxelles for mistanke om, at de har forbindelse til den 34-åriges formodede terrorplaner, meddeler den belgiske anklagemyndighed.

- Syrien er vores første mål. Vi må heller ikke glemme Irak. Og vi glemmer ikke spørgsmålet om flygtninge. Vi ønsker at sikre, at retten til asyl respekteres til fulde, og at vi samtidig kan kontrollere vores ydre grænser, siger Hollande.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Spiegel: Mistænkte i belgisk terror anholdt i Tyskland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress