Af Ritzau - 11/10-16 17:47; Opdateret: 11/10-16 18:05

SAS åbner ny sommerrute fra Aarhus til MalagaSAS åbner ny sommerrute fra Aarhus til Malaga

Flyselskabet SAS sikrer østjyderne nem adgang til Costa del Sol med en ny sommerrute, som åbner 25. juni 2017.

storybild

Costa del Sol på Malaga er en velkendt og populær feridestiantion på Spaniens middelhavskyst. Så populær, at SAS fra sommeren 2017 åbner en ny sæson-rute med direkte fly fra Aarhus Airport. (Billede: Scanpix/Jens Thaysen)

Sangria, masser af sol, lækre strande og afslappet livsstil. Det er noget af det, som østjyderne kan se frem til fra 25. juni 2017. For næste sommer bliver det ekstra nemt for østjyderne at nyde sommeren i og omkring Malaga.

SAS bekendtgjorde tirsdag, at selskabet åbner en ny sæson-rute til næste sommer med afgang fra Aarhus Airport direkte til sydens sol, Costa del Sol Airport på Malaga.

Lufthavnsdirektøren i Aarhus Airport, Peter Høgsberg ser frem til åbningen af den nye rute, som længe har været efterspurgt blandt de rejseglade danskere.

- Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde denne rute på sommerprogrammet 2017, da det understøtter vores udvikling inden for højkvalitetsforbindelser til de populære middelhavsdestinationer, siger han.

- Det er et produkt som længe har været efterspurgt og det er dejligt, at SAS har valgt at lytte til kunderne og sætte en rute ind, som kan tilfredsstille det behov, som i dag ikke er dækket.

Den nye sommerrute vil sende solhungrende danskere sydpå hver søndag fra den 25. juni til og med den 6. august 2017.

Flyveturen tager lidt under 4 timer hver vej, og turen tilbagelægges i et Airbus A320-fly, som hører til kort- og mellemdistanceklassen inden for passagerfly.

Ud over SAS flyver British Airways direkte fra København til Malaga, mens Norwegian flyver både fra København og Aalborg. Ryanair flyver som det eneste selskab direkte fra Billund.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress