Af Ritzau - 06/11-16 08:41

Ældre mand lå på kørebanen og blev dræbt af bilÆldre mand lå på kørebanen og blev dræbt af bil

En 61-årig mand er lørdag nat afgået ved døden efter at være blevet ramt af bil, som ikke så ham på vejen.

En bil ført af en 34-årig mand påkørte natten til søndag en 61-årig mand, som lå på vejen i Kvaglundparken i Esbjerg.

Den 61-årige blev kort efter erklæret død, oplyser vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Bilisten kommer kørende og nedsætter farten, fordi en modkørende bil blinker til ham med lygterne. Men han bemærker ikke personen på kørebanen og rammer derfor manden, siger Ivan Gohr Jensen.

Ambulancereddere forsøgte at yde livreddende førstehjælp, men manden stod ikke til at redde.

Ifølge vagtchefen tyder alt på, at manden mistede livet af de skader, som han pådrog sig, da han blev påkørt.

- Vi kan ikke sige det med 100 procent sikkerhed, fordi der endnu ikke har været ligsyn. Men intet tyder på andet, lyder det fra Ivan Gohr Jensen.

Politiet er endnu ikke klar over, hvorfor den 61-årige befandt sig på kørebanen.

Ulykken fandt sted klokken 01.49 natten til søndag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress