Af Ritzau - 21/06-16 18:30

Iran anholder 10 personer for omfattende bombeplanerIran anholder 10 personer for omfattende bombeplaner

I Iran er 100 kilo sprængstof blevet konfiskeret, og yderligere to ton eksplosivt materiale er fundet.

Iran har anholdt 10 militante sunnimuslimer for at planlægge bombeangreb 50 steder fordelt i hele landet.

Det siger Irans efterretningsminister, Mahmoud Alavi, ifølge Fars News, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I de seneste uger har embedsmænd i det overvejende sunnimuslimske land meddelt, at militante sunnimuslimer fra Islamisk Stat har forsøgt at ramme Iran.

Ifølge efterretningsministeren fandt anholdelserne sted i løbet af den sidste uge i hovedstaden Tehran og i tre andre provinser.

Alavi kalder de anholdte for "takfiri Wahhabi terrorister", hvilket ses som en nedsættende betegnelse for militante sunnimuslimer.

Gruppen havde ifølge ministeren planlagt at angribe travle, offentlige steder ved hjælp af selvmordsbomber, bilbomber og sprængstoffer, der detoneres på afstand.

Hundrede kilo sprængstof er blevet konfiskeret, og yderligere to ton eksplosivt materiale blev ifølge Fars News fundet, inden det nåede frem til de mistænkte, som er ved at blive afhørt.

Detaljerne kommer frem dagen efter, at Efterretningsministeriet i en skriftlig udtalelse meddelte, at et stort terrorangreb var blevet forpurret.

Iranske sikkerhedsstyrker annoncerede i sidste måned, at de havde arresteret et dusin medlemmer af Islamisk Stat i den østlige og vestlige del af landet.

Desuden havde de anholdt flere end 50 sympatisører af Islamisk Stat, som promoverede den voldelige gruppe på internettet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress