Af Ritzau - 15/06-16 08:57

Alligator tog lille dreng nær Disney World i OrlandoAlligator tog lille dreng nær Disney World i Orlando

Toårig dreng legede ved lagune i Disneys ferie- og spacenter, da han blev angrebet af en alligator.

storybild

(Billede: John Taggart)

Politifolk og redningsmandskab ledte tidligt onsdag efter en lille dreng, som blev slæbt ud i vandet af en alligator nær Disney World i Orlando i Florida.

Sheriffens kontor i Orange County siger, at den toårige dreng legede i Seven Seas Lagunen ved Disneys ferie- og spacenter, da han blev angrebet af en alligator, som angiveligt var mellem 120 og 210 centimer lang.

Barnets far kastede sig i den lavvandede lagune i et forsøg på at redde sin søn - men det var forgæves.

Politifolk kom hurtigt til stedet, som nu er afspærret.

- Offerets familie var rejst til Disney World på ferie. De er fra Nebraska, siger sherif Jerry Demings, som holdt pressemøde om episoden uden for feriecenteret.

Omkring 50 mand deltager i redningsaktionen, som fortsatte mange timer efter angrebet.

Betjente har sat afspærring op omkring vandet og blokeret området, hvor barnet angiveligt forsvandt. Udrykningskøretøjer og en helikopter er i området. Der er sat alligatorfælder op flere steder i søen.

En synligt berørt talsmand for Disney siger, at alle i Walt Disney World Resort er knust over den tragiske ulykke.

Den menneskeskabte lagune, hvor angrebet skete, er omgivet af sandstrand og adskillige pools. En del familier sad uden for i området, hvor feriecenteret holdt "Movie Night".

Familien har andre børn end den forsvundne dreng.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress