05/02-16 08:07; Opdateret: 05/02-16 08:28

Kinesisk klub hæver transferrekord til 373 millionerKinesisk klub hæver transferrekord til 373 millioner

Jiangsu Suning køber Alex Teixeira for 50 millioner euro i Shakhtar Donetsk. Det melder den ukrainske klub.

Kinesisk fodbold trodser al snak om krise og pressede aktiekurser i det store land og sætter transferrekorder på stribe.

Ukrainske Shakhtar Donetsk bekræfter fredag morgen på klubbens hjemmeside, at salget af Alex Teixeira til Jiangsu Suning FC nu er gået endeligt igennem.

Den brasilianske stjerne koster 373 millioner kroner (50 millioner euro), selv om han endnu har sin første A-landskamp til gode.

Til gengæld har den offensive midtbanespiller bombet mål ind for sin klub i denne sæson.

Købet af Teixeira udgør en ny transferrekord i kinesisk fodbold. Den tidligere rekord satte Guangzhou Evergrande onsdag, da klubben købte Jackson Martínez i Atlético Madrid for 42 millioner euro.

Engelske Liverpool lagde ellers an til at blive Teixeiras nye klub, men englænderne trak sig angiveligt på grund af prislappen.

I Jiangsu Suning bliver Teixeira i øvrigt holdkammerat med blandt andre den tidligere Chelsea-midtbanespiller Ramires. Han kom til klubben for en transferrum på 243 millioner kroner.

Også spillere som Gervinho fra Roma og Demba Ba og Asamoah Gyan fra Premier League har taget turen mod øst - og flere kendte spillere meldes på vej.

Transfervinduet i Kinas Super League lukker først den 26. februar.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress