10/03-16 15:56

Nordmand får ophævet kontrakt efter 38 dage hos FCMNordmand får ophævet kontrakt efter 38 dage hos FCM

Grundet personlige årsager har Harmeet Singh fået ophævet sin kontrakt med FC Midtjylland.

Det blev et kort og ulykkeligt ægteskab mellem FC Midtjylland og den norske midtbanespiller Harmeet Singh.

1. februar blev nordmanden præsenteret som ny FCM-spiller, men allerede torsdag eftermiddag er han fortid i den jyske klub.

FC Midtjylland er gået med til at ophæve kontrakten med Singh, der vil hjem til Norge af personlige årsager. Det oplyser FCM på klubbens hjemmeside.

- Harmeet har på grund af familieære forhold ønsket at få ophævet kontrakten, og det har vi som klub valgt at acceptere, forklarer sportsdirektør Claus Steinlein.

- Der er nogle omstændigheder i familien, der gør, at han har brug for at komme tilbage til Norge, og selv om det svækker os at må se bort fra ham, så vægter de menneskelige hensyn højere her, og derfor har vi også valgt at imødekomme Harmeets ønske.

- Det er en moden beslutning, og den kan vi kun have respekt for, selv om vi ærgrer os over, at vi ikke får glæde af hans fodboldmæssige og menneskelige kvaliteter, siger Steinlein.

Singh kom gratis til FC Midtjylland, da hans kontrakt med norske Molde udløb. Moldes cheftræner, Ole Gunnar Solskjær, har tidligere torsdag bekræftet over for norsk TV2, at man arbejder på at få en ny aftale i stand med midtbanespilleren.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress