Af Ritzau - 10/04-16 03:26; Opdateret: 10/04-16 04:19

18 filippinske soldater er dræbt i kampe med ekstremister18 filippinske soldater er dræbt i kampe med ekstremister

Fire soldater halshugget af muslimske ekstremister under kampe i den sydlige del af Filippinerne.

23 mennesker er dræbt i et væbnet sammenstød mellem soldater og muslimske ekstremister i den sydlige del af Filippinerne.

Det oplyser en talsmand for militæret søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

18 af de omkomne er soldater, mens de fem øvrige er medlemmer af den ekstremistiske Abu Sayyaf-bevægelse. En af disse er angiveligt marokkansk statsborger.

Mindst fire af soldaterne blev halshugget i sammenstød med omkring 100 Abu Sayyaf-krigere, siger major Filemon Ta, der er talsmand for militæret i regionen.

Hændelsen fandt sted lørdag på den uroplagede ø Basilan.

Dagen før havde Abu Sayyaf løsladt en pensioneret italiensk præst, der havde været holdt som gidsel.

Abu Sayyaf er en mindre gruppe af militante, som er kendt for at kidnappe udlændinge og kræve enorme løsesummer.

Atten andre udlændinge bliver holdt som gidsler i Filippinerne. De fleste, eller alle, menes at være i hænderne på Abu Sayyaf.

Gruppen blev med økonomisk hjælp fra Osama bin Ladens al-Qaeda etableret i begyndelsen af 1990'erne, og dens ledere har de senere år svoret troskab til Islamisk Stat.

Området, hvor lørdagens kampe fandt sted, har gennem flere år været præget af uroligheder og jævnlige kampe mellem islamistiske oprørere og regeringsstyrker.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress